Lyngby Hovedgade 10C
2800 Lyngby
CVR: 32263267
Sydfransk Pitstop for top sælgere
En gang om året belønner Iveco’s nordiske salgsafdeling de bedste sælgere med en kombineret trænings- og oplevelsestur ud i verden og Second Wave har i flere år stået for hele arrangementet. I år gik turen til Rivieraen i Sydfrankrig.
Målet er at give deltagerne en weekend, der både er tætpakket med sublime oplevelser og, som samtidig giver sælgerne nye værktøjer til at nå de fremtidige mål.
Gæsterne blev fløjet ind fra 5 forskellige lufthavne for at mødes i Nice, hvor de blev modtaget af Iveco’s CEO Håkan Jönsson, som fik mulighed for personligt at takke for indsatsen det seneste år. Samtidigt var der sat tid af til salgskonference, netværk og erfaringsudveksling mellem de nordiske top-sælgere.
De følgende dage blev der skruet op for Middelhavets charme og ned for hastigheden. Der var tid til en sejltur på Middelhavet i en maxi katamaran, hvor gæsterne alle fik en rolle, så de sammen kunne styre skibet sikkert i havn.
Sælgere er af natur konkurrence-mennesker, og derfor havde Second Wave arrangeret en private Boule turnering med de lokale fra den hyggelige bjergby Mougins. Efter dysten og præmieoverrækkelsen var det tid til en velfortjent frokost på en dejlig restaurant omgivet af palmer og oliventræer.
Rejsens helt store finale-oplevelse var dog langt mere larmende og intens: Formel 1 løb på Circuit de Monaco. Banen er en af de mest intense i verden og publikum får virkelig mulighed for at komme tæt på bilerne, mens de kører gaderæs på den smalle bane midt i byen – og så gav det selvfølgelig ekstra spænding med Kevin Magnussen i feltet.