Lyngby Hovedgade 10C
2800 Lyngby
CVR: 32263267
Inscentive tur for den ekstraordinære indsats
Toyota havde valgt at belønne firmaets bedste sælgere med en salgs- og motivationsrejse til altid sprudlende Madrid.
Når så mange topsælgere og ledelsen i firmaet er samlet, er det oplagt at udnytte mulighederne for at netværke, dele viden og idéudvikle. Second Wave sørgede for at finde den rette lokation, så deltagerne kunne nyde Madrids flotteste roof-top-udsigt og lækre spanske tapas menuer, mens de var med til at udvikle fremtidens strategier.
Imellem de forskellige workshops og oplæg sørgede Second Wave’s lokale guider for, at alle fik luftet hjernen på en cykeltur med indlagt konkurrence-elementer, hvor gruppen samtidigt fik oplevet de sidegader og de oplevelser, der normalt drukner på alm. turist-ture.
Men turen handlede ikke kun om det faglige. Der var også en mulighed for at få udlevet et par drengedrømme og få et par unikke minder med hjem.
Man kan ikke sige Madrid uden at tænke på fodbold, så selvfølgelig var der indlagt en privat rundvisning på Atletico Madrids imponerende fodboldstadion Wanda Metropolitano, der kan huse hele 67.703 tilskuere.
Her fik deltagerne, helt ekstraordinært, ikke bare adgang til hjemmeholdets omklædningsrum men også lov til at betræde græsset og få taget holdfoto i midtercirklen.
Turens højdepunkt var dog muligheden for at sætte sig bag rattet på en Ferrari eller en Lamborghini – frit valg – og tage et par rundture på den tidligere Formel 1 bane Curcuito de Jarama. Det skabte julelys i øjnene på de fleste af deltagerne – og gav en god historie at dele med dem derhjemme.