Lyngby Hovedgade 10C
2800 Lyngby
CVR: 32263267
Skab sammenhæng for deltagerne
På en måde var det en ret simpel opgave, som Ivecos adm. Direktør Håkan Johnsson og marketingschef Jan Aake Carlsson stillede Second Wave:
”Vi skal skabe en begivenhed med en rød tråd – fagligt såvel som underholdsmæssigt – der sparker alle vores ansatte i gang med et brag.”
Da Iveco er fast kunde, som både bruger Second Wave til incentive rejser og produktlanceringer, betød det, at opgaven reelt gik ud på at designe det bedste Kick Off i Ivecos nordiske historie. Opgaven inkluderede valg af lokation, mødedesign, visuals, underholdning, teknik og ikke mindst valg af konferencier. Second Wave sammensatte en tretrinsraket som kulminerede med et storslået Award Show i imponerende omgivelser.
Tivoli Kongres Hotel i København dannede base for de små 300 gæster, som dermed også fik optimale professionelle forhold for den faglige seance, der indledte dagen.
Det var også helt afgørende at få skabt en rød tråd, så medarbejderne var med og forstod budskabet om, hvad det vil sige at være en del af ”The Iveco Family”.
Second Wave bookede og briefede derfor en international ”Edutainer”, der første satte sig grundigt ind i målet med hele dagen. Derefter coachede han Ivecos topchefer, så de sammen kunne gå på scenen og sikre, at der var et elegant og professionelt flow på hele dagen – lige fra det seriøse interview med administrerende direktør Håkan Johnsson til den flotte afslutnings fest.
”Jeg var lidt skeptisk i starten, da jeg blev præsenteret for ideen med en ”wingmann” på scenen, men jeg må bare sige, at det var et kæmpe hit – jeg følte mig tryg på scenen og havde lettere ved at komme af med mine budskaber,” siger Håkan Johsson.
Efter konferencens afslutning var det tid til at mingle og styrke relationerne inden omklædning til det store Award Show.
”Den lette løsning havde været at holde aftens Award Show i hotellets flotte lokaler, men ønsker man at overraske og at flytte menneskers mindset, kan et sceneskift skabe ny dynamik og øge motivationen,” forklarer Søren Nygaard-Andersen der er direktør i Second Wave.
Som venue for gallamiddagen havde Second Wave udvalgt den utraditionelle Hangar 145, som er en del af den oprindelige lufthavn i København, ved siden af den gamle Vilhelm Lauritzen Terminal. Med det imponerende glas parti, som vender ud mod lufthavnen, var det den ultimative lokation. Historien om at Air Force One holder til i Hangar 145, når der er fornemt besøg, gjorde kun stedet endnu mere spektakulært.
Gæsterne ankom i private busser og blev budt velkommen af et oplagt personale. Efter at gæsterne havde fået taget pressefoto og nydt velkomstdrinken gik alle til bords og aftenens Award Show gik i gang.
Ivecos biler, lige fra de imponerende store lastbiler til de mindre biler, var udstillet på flotteste vis i hangaren. Gennem hele middagen formåede den internationale konferencier i bedste Hollywood stil at skabe et underholdende og stort anlagt awardshow.
Undervejs sørgede en DJ for musikken og aftenen blev rundet af med et regulært rock-blast i form af bandet Kings Of Rock, der fyrede op for velkendte rockklassikere. Det fik de fleste ud på dansegulvet. Veltilfredse, med store smil og højt humør satte gæsterne sig ind i busserne og kørte retur til hotellet, hvor festen forsatte i hotellets bar.