Cykler, sved og faglig viden skaber stærk holdånd

Cykler, sved og faglig viden skaber stærk holdånd

Udfordringer giver sammenhold

Hvert år inviterer ATEA en stribe samarbejdspartnere til at deltage i et seks måneders forløb, hvor man blander faglige foredrag med cykeltræning.

Undervejs bliver deltagerne både klogere, kommer i bedre form og så får de ikke mindst opbygget et fortrinligt netværk inden det hele kulminerer i sæsonafslutningen i Sydeuropa. Denne gang gik turen til den spanske middelalderby som også er blevet det nye cykelmekka, Girona.

Det kræver en masse træning og hårdt arbejde, samt en hjælpende hånd fra kollegaer, at kunne bestige de stejle stigninger og udfordringer, turen byder på. Netop hårdt arbejde og sammenhold, er det, som cyklingen kan tilbyde og det, som gør disse ture til noget ganske særligt. Det at træne sammen og være sammen over et længere forløb styrker enhver relation og hold.

”Alle kommer bare til at elske at køre på cykel i sådan et forløb, og det er sådan set det fedeste ved det,” fortæller Christian Elbæk, som er en af trænerne.

Det er hyggeligt, det er sjovt, og det er et fantastisk netværk, man får bygget op.
Derudover får man knyttet nogle kontakter, man måske ellers ikke ville

Styrket netværk og viden

Forløbet handler ikke kun om at træne sig op til at kunne sejre på landevejen, men også om at styrke sit faglige netværk og kompetencer. Det bliver gjort gennem spændende foredrag, som giver medarbejderne en viden, der er med til at styrke dem professionelt såvel som personligt. Disse foredrag kommer fra kompetente og eksklusive foredragsholdere, som har skræddersyet deres foredrag til deltagerne.

Et af foredragene blev holdt af den tidligere DBU-direktør, Claus Bretton- Meyer, som fortalte om sin tid i DBU, og den transformationsproces han og DBU var igennem. Han gav ANC-deltagerne en indsigt i den transformation, som det gamle, støvede DBU gennemgik, for at blive en del af et større, mere moderne og tilgængeligt DBU, som skulle passe ind i en nutidig verden med fart, konstant forandring – og bedre bundlinje.

Et andet foredrag var fra Christina Boutrup, journalist og en af landets førende Kina-kendere, som fortalte om den store teknologirevolution i Kina. Her gav hun deltagerne et indblik i, hvordan teknologien kommer til at rykke på magtbalancen i verden, og hvordan vi må indse, at udviklingen i Kina har en enorm betydning, ikke kun for vores, men for alles fremtid.

Begge foredrag styrkede medarbejdernes faglighed og gav dem en viden, som kan hjælpe deres faglige kompetencer og refleksive tankegang.

Sæsonafslutning med professionelt input

Et trænerteam, bestående af Lennie Kristensen og Dan Backhausen, som begge er erfarne cykelryttere, gav netværket den motivation, fællestræning og råd om kostvejledning der skulle til, for at få den bedst mulige optakt til den store sæsonafslutning.

Netværket har før prøvet kræfter med sydens bjerge på Mallorca, i Sydfrankrig, i Norditalien og senest i Calpe nær Alicante i Spanien. De var derfor klar til den næste store udfordring i Girona, hvor 70 % af de professionelle cykelryttere har bopæl og benytter sig af de imponerende omgivelser, de gode veje og den meget beskedne biltrafik. Girona er ikke uden grund det nye cykelmekka.

Der var derfor også sikret god professionel rådgivning til netværket, da de ankom til byen. Her blev de mødt med åbne arme af sportsdirektør Lars Michaelsen, tidligere professionel cykelrytter og sportsdirektør for NTT, som har en naturlig indsigt i den professionelle cykelverden.

Med Lars ved roret, blev der planlagt de bedste ruter og aktiviteter til de fire dage på cykel. Gruppen blev opdelt i fire hold, der hver havde specifikke opgaver i løbet turen. Det hele med afsæt i teambuilding og relationsopbygning mellem deltagerne.

Udover professionel vejledning på vejene, fik holdet flere input fra forskellige sportsfolk, som alle har haft en fod indenfor den professionelle verden, og gav gruppen en indsigt i, hvad det kræver at være professionel cykelrytter, både fysisk og psykisk. Her gav bl.a. Casper Pedersen og Jonas Gregaard deres fortællinger om livet som professionel anno 2019.

Inden turen til Girona slog vores allesammens Chris Anker Sørensen, tidligere cykelrytter og nu TV2-ekspert, vejen forbi og deltog i en fællestræning, som gav gruppen et forfriskende pust og blod på tanden. Chris hjalp til og gjorde dagen anderledes, ikke både gennem træning, men også ved at fylde holdet med anekdoter og sjove historier indenfor cyklingen og TV2-Sporten. Der var intet, som holdet ikke ville kunne overkomme nu.

Hvis de overvejer: De skal bare gøre det!

For ATEA’s adm. Direktør, Morten Felding, har turen indeholdt præcis det professionelle input og givet netværket den udvikling, som har gjort, at alle har ydet sit bedste og skabt et sammenhold: ”Stemningen har været forrygende og, vi har mødt nogle fantastiske ryttere undervejs. Jeg tror alle har givet maks,” siger han.

Med en flot natur, godt vejr og gode ruter, har netværket formået at skabe en holdånd, som har hjulpet dem med at gennemføre selv de sværeste udfordringer. Det at træne sammen for at opnå et fællesmål, giver det bedste resultat i sidste ende. ”Man har et helt unikt sammenhold. Det kan næsten ikke beskrives, andet end man skal prøve det!” fortæller en glad Lene Skov, regional Direktør, Northern Europe Aruba, om turens helhed.

Som afslutning på en fantastisk tur, fik holdet besøg af den folkekære Ole Kibsgaard, dansk musiker og producer, og klyngemedlem hos Second Wave. Han gav turen den afslutning, der var brug for med underholdning, fællessang og højt humør.

“Det er en fantastisk tur. Det er jo et skide godt arrangement. Og den stemning, der er her, det er bare fedt. Jeg er mega glad for, at jeg tog med. Hvis de overvejer det, så skal de bare tage med. De skal bare gøre det!” afslutter Poul Pedersen, netværksarkitekt hos Bang & Olufsen, entusiastisk.

Få mere inspiration

Vi bidrager med en stor vifte af kreative og faglige eksperter og specialister til at netop jeres arrangement, salgsmøde eller grupperejse bliver en succes, både i ind- og udland.