Lyngby Hovedgade 10C
2800 Lyngby
CVR: 32263267
Med kroppen som redskab: professionel passion
Arla Foods forlod de fine buzzwords og gik sammen på jagt efter passion og arbejdsglæde gennem teambuilding på en action-pakket dag. Ofte er virksomhedsstrategier svære at konkretisere og forbliver ofte svævende begreber uden hold i en travl hverdag. For at skabe øget motivation, give forståelse for værdierne og styrke relationerne i gruppen, bad Arlas vicepresident Rasmus Calmann-Hinke os om at skabe en dag med fokus på teambuilding. Det var et helt særligt skræddersyet event til lejligheden, hvor vi brugte vores store netværk til at finde de rette samarbejdspartnere til at skabe en uforglemmelig oplevelse.
Arla Foods globale strategiteam holdt den særlige teambuilding-dag for at øge gruppens interne relationer og konkretisere Arlas fire overordnede værdier lederskab, passion, hastighed og resultater.
Passion blev prioriteret som det gennemgående tema, og hvordan er det så lige, man får passionen frem på sådan en dag? Second Wave planlagde og eksekverede en dag spækket med aktiviteter, hvor kroppen og især rytmesansen var omdrejningspunktet. En dag for fartglade kødspisere!
Det startede med en bådtur i Danmarks hurtigste RIB-både, der gav godt med adrenalin i blodet. Vi afsluttede bådturen med en guidet tur i mere langsommelig hastighed i de smukke københavnske kanaler, hvor gruppen blev sat af ved Holmen og mødte Lars Storck, tidl. docent på Rytmisk Musikkonservatorium.
Storck stod for den musikalske workshop, der vækkede sanserne. Turen gik videre med cykeltaxaer gennem det gamle København og sluttede på Vesterbros nye bydel Kødbyen, hvor de passende spiste på Restaurant Fleisch, der kunne præstere særdeles passionerede ejere.
De enkelte aktiviteter var nøje udvalgt, så vi mødte passionerede professionelle, der hver især bidrog med deres perspektiv på emnet. Mennesker, som forstår værdien i stærke relationer, og som ønsker at dele deres passion med andre.
Alt i alt var det en mindeværdig dag med masser af teambuilding og inspiration. Teamet så dagens anderledes møde som en øjenåbner til, hvordan passion er helt konkret og ikke blot som begreb i virksomhedens strategi:
”Second Wave (…) havde sammensat en kreativ relationsskabende event, som har været udbytterig i forhold til mit teams fælles interne drivkraft og værdisæt,” siger Rasmus Calmann-Hinke, vicepresident i Arla Food.
Vi takker for tillliden – og har du ønsker om at forbedre dit teams interne sammenhold og skabe et anderledes personligt møde, så kontakt os i dag.