Århundredets jubilæumsfest med bobler, biler og bjergtagende musik

Århundredets jubilæumsfest med bobler, biler og bjergtagende musik

Jubilæum

Hvordan markerer Danmarks største bilkoncern en historisk milepæl? Man inviterer samtlige ansatte på en rejse gennem firmaets historie, ser Lucas Graham og har Nikolaj Lie-Kaas som toastmaster.

Næsten to års forberedelse kulminerede den 25. marts 2017 ved Semler Gruppens hundredeårs jubilæumsfest for at markere gruppens historie og position som Danmarks største bil- og maskinkoncern. Mens skuespillerne Nikolaj Lie-Kaas og Rasmus Bjerg stod for festsangen og var toastmasters for koncernfesten, stod en perlerække af danske kunstnere klar til at give medarbejderne en memorabel aften.
Lukas Graham spillede dets første koncert på dansk jord siden sommeren 2016 med en kavalkade af hits, og sørme om ikke også Thomas Helmig, Malene Mortensen og til sidst DJ Niclas Lundsgaard skabte trængsel på dansegulvet.

Koncernfest hyldest til fortiden

Samtlige ansatte var inviterede med ledsagere – i alt 4.000 – til den store koncernfest, der skulle markere Semlers begyndelse i 1917. Den storstilede corporate event skulle både fungere som jubilæumsfest og være et samlingspunkt for alle medarbejdere; en aften til at hylde fortiden, fejre nutiden og imødese fremtiden.

Danmarks største konferencecenter, Bella Center, dannede rammen om koncernfesten, og vi udviklede en særlig identitet og brugte VW boblen som grundlag for diverse grafiske udtryk. Den ikoniske VW hjulkapsel blev anvendt på menukort, vinkort, specialdesignet gave-checks og speciallavede kager, som blev sendt til samtlige forhandlere og afdelinger.

Second Wave leverede den største og mest visionære begivenhed for os i nyere tid

Visuel event på flere måder

Vi skabte en visuel rejse og vandretur – Memory Lane – gennem Semlers hundrede års historie, hvor historiske biler med specialdesignede motorvejsskilte hang, så ansatte og ledsagere selv kunne opleve de vigtige begivenheder gennem de mange årtier.

En særlig video – “Semler Academy” – blev produceret, hvori børn deltog på et fiktivt Semler akademi. Det muntre manuskriptet blev skrevet af skuespiller Nikolaj-Lie Kaas i samarbejde med Rasmus Bjerg, og den lille video blev fremvist for publikum under middagen i Bella Center. Alle deltagere fra festen kunne efterfølgende gå ind på et særligt website for at se fotos og video fra jubilæumsfesten.

Familieejet virksomhed

Med tre familier som ejere, har Semler-Gruppen A/S siden dets begyndelse været fremsynet og investeret tid, kræfter og kærlighed i dets ansatte og styrke virksomhedens interne relationer. Både for at skabe et godt arbejdsmiljø og for at sikre fortsat gode forretningsmæssige resultater.

”Konceptudvikling, projektledelse og den visuelle identitet udgjorde tilsammen et brag af en fest med verdensklasseartister, som bliver svær at overgå,” siger vicekoncerndirektør Kim S. Rasmussen ovenpå det vellykkede arrangement.

Firmafest med topmodeller

“Semler100”, som 100 årsjubilæet blev døbt, var i sin planlægning næsten to år undervejs. Second Wave var hovedansvarlig for planlægning og eksekveringen af arrangementet, der samlede et hold af dygtige og kompetente professionelle.

Semler100 samlede de 4000 gæster under ét tag, hvor alle mødtes i “Memory Lane” til champagne og canapeer under den store “Firestone” bro med udsigt til specialimporterede vintage-biler. Relationer, nye som gamle, blev skabt. De nyeste topmodeller fra hver af Semler Gruppens elleve bilmærker var også samlet, og gæsterne kunne nyde jazz i en særlig lounge, der udstillede billeder virksomhedens historiske arkiv.

Som tak for godt samarbejde

Med koncernfesten manifesterede Semler Gruppen sig som en visionær og fremsynet virksomhed, der aldrig tager sine ansatte og forretningsforbindelser for givet.

”Vores mål var at kreere en unik og mindeværdig markering af firmaets store jubilæum. Ved sådan et event er intet overladt til tilfældighederne, og vi går efter at skabe varige relationer internt og bygge videre på Semler Gruppens gode personalepolitik og sikre fremtidig rekruttering af de bedste medarbejdere,” siger direktør for Second Wave, Søren Nygaard-Andersen.

Du kan læse mere om Second Waves relations-opbyggende arbejde gennem firmaarrangementer og events her.

“Semler100, var fejringen af Semler Gruppens 100 års jubilæum. Second Wave leverede den største og mest visionære begivenhed for os i nyere tid. Konceptudvikling, projektledelse og den visuelle identitet udgjorde tilsammen et brag af en fest med verdensklasse artister som bliver svær at overgå. En altid professionel, positiv og ikke mindst imødekommende tilgang til projektet kendetegner de yderst kreative og kompetente folk hos Second Wave. I fortjener de største anbefalinger herfra.” lyder det fra Vicekoncern Direktør Kim S. Rasmussen

Få mere inspiration

Vi bidrager med en stor vifte af kreative og faglige eksperter og specialister til at netop jeres arrangement, salgsmøde eller grupperejse bliver en succes, både i ind- og udland.