Lyngby Hovedgade 10C
2800 Lyngby
CVR: 32263267
Kundeaktivitet i naturskønne Toscany
Formålet med aktiviteten var, at styrke og vedligeholde relationerne til Axcess Key Account og business partners.
Cykling er en fantastisk sport til netværk og skabe relationer. Den nedbryder barrierer og selvom du er CEO vil du stadig svede og kæmpe ligeså meget som resten af gruppen.
Efter et 6 måneders ugentlig træningsforløb, orkestreret af professionel trænere, havde vi sikret at alle gæsterne var klar til den store udfordring. Den tidligere 5. etape i Giro D’Italia, med mål i det lille skisportssted Abetone, var sammen med Team Tinkoff-Saxo Sportsdirektør Lars Michaelsen planlagt som den primære udfordring. Gruppen bestod af motionister, nybegyndere og ryttere som for første gang, skulle bestige et bjerg på cykel. Der var derfor planlagt to forskellige ruter af forskellig sværhedsgrader samt udfordringer.
Hver morgen inden afgang på cykel blev der afholdt konference med udgangspunkt i den fremtidige salgsstrategi. Workshops blev faciliteret og alt materiale til afholdelsen var planlagt hjemmefra.
Hele planlægningen af aktiviteten, herunder konference, fly, hotel, træningsforløb, følgebiler, leje/køb af cykler, fortærring etc. varetog Second Wave fra start til slut.
Måling viste en tilfredshedsgrad overall på 94%. På spørgsmålet om det faglige udbytte, svarer 89% af de har fået styrket deres IT-kompetencer og udbygget deres faglige netværk betydeligt. Mange svarer ligeledes at de har fået mere energi og føler bedre velvære efter forløbet – også i deres daglige arbejde.
“Fantastisk koncept og jeg er glad for jeg lyttede til jeres gode råd. Lars Michaelsen var unik og hele turen var en stor succes. Kunderne spørger allerede på hvornår vi skal afsted igen. Sådan!” lyder det fra Axcess Salgsdirektør, Jesper Hessner Sørensen