Lyngby Hovedgade 10C
2800 Lyngby
CVR: 32263267
Salgsincentive tur til Dubai
Formålet med aktiviteten var, at introducere sælgerne fra de Nordiske lande for den nye salgsstrategi. Samtidig ønskede vores kunde at give deltagerne en vitaminindsprøjtning af glæde og begejstring, så alle var klar til de fremtidige og ambitiøse salgsmål.
120 gæster fra alle de nordiske lande deltog på konferencen i Dubai. Forventningerne var store, da årets konferencested blev offentliggjort overfor salgsstaben.
Den løbende dialog og samspillet med Iveco var afgørende for programmets indhold. Netop fordi det skulle skrues sammen på en sådan måde, at sælgerne ‘løb’ efter de opstillede salgsmål i samlet flok.
Hotellets beliggenhed var nøje udvalgt og der var et naturligt flow i alle dagene . Konference, Jeep Safari, Ferrari World, BBQ på Jumeirah Beach, Sightseeing og virksomhedsbesøg spillede fint sammen i løbet af de fire dage, som konferencen varede.
Hele projektet fra valg af destination, fly, hotel, aktiviteter og projektledelse blev varetaget af Second Wave, som ligeledes havde to dedikerede rejseledere med på turen.
Med en deltagelsesprocent på 92% vidner det om, at turen var en succes og Iveco har ikke tidligere fået så mange positive tilbagemeldinger fra deres sælgere før.