Believe in yourself

Believe in yourself

Formål

At samle kundeservice fra hele landet til en dag, hvor der var fokus på det at sætte sig et mål, gå efter det, og gøre det med et smil på læben. Men også på, at det at gå på arbejde skal være sjovt, og at ros er et effektivt middel til bedre selvværd.

Hele dagen var bygget op omkring emnet “Believe in Yourself”. Fra foredragsholderne til den planlagte aktivitet var alt konstrueret, så gæsterne oplevede, at selv ting, der virker umulige, reelt var mulige.

Aktiviteten var en filmproduktion, hvor gæsterne blev opdelt i mindre grupper, som hver især havde en scene fra en James Bond film, der skulle i filmes. Instruktører, stuntmænd, filmfolk og andre relevante personer sikrede, at aktiviteten blev en stor succes. Filmen blev produceret og vist på storskærm til Gallafesten, hvor Zididada og DJ Joakim Hediger gav den gas, og der blev danset til den lyse morgen.

Effekt

En intern måling i kundeservice viste, at de efter teambuilding-dagene havde en større tro på egne evner og en bedre forståelse for hinanden som gruppe. Målingen viste også, at sammenholdet i gruppen var blevet styrket på baggrund af dagene.

Få mere inspiration

Vi bidrager med en stor vifte af kreative og faglige eksperter og specialister til at netop jeres arrangement, salgsmøde eller grupperejse bliver en succes, både i ind- og udland.