Lyngby Hovedgade 10C
2800 Lyngby
CVR: 32263267
Lundbeck
IT-afdelingen hos Lundbeck blev i den grad rystet ud af deres comfortzone, da de blev sat af bussen på en øde parkeringsplads midt i en skov i Nordsjælland, med et kort og en besked på at gå mod nord. Efter en halv times hikingtur gennem skov og krat kom de frem til campen, hvor de skulle træne deres naturfærdigheder sammen og på egen hånd.
Mens kokkene sørgede for det helt rigtige ”nak & æd” outdoor køkken set up, blev alle gæsterne ført igennem diverse opgaver indenfor traditionel bushcraftfærdigheder, der hver især er essentielle for at kunne klare sig i naturen med primitive metoder.
Med baggrund i de klassiske færdigheder indenfor bl.a. bål, fiskeri, bivuak og sankning af urter i området blev alle klædt på til kortere eller længere ophold i naturen.
I en travl hverdag hvor tingene går stærkt og deadlines skal overholdes er det nemt at blive opslugt af effektivitet og korte sætninger…… men lige der, ude i skoven, langt fra IT afdelingens stress og jag, blev skuldrene langsomt sænket og samtalen og roen indfandt sig.
Menuen tog form og da mørket faldt på, og faklerne oplyste skoven, kunne gruppen nyde et fest måltid tilberedt på bål, bestående af helstegt lam, sandart, kanin og en masse lækre grillede grøntsager. Og i bedste lejrbålsstil, var der naturligvis fællessang med guitar omkring bålet.
Da bussen igen dukkede op, var alle glade, mætte, afslappede og havde sunde røde kinder efter en forrygende dag i skoven – og tilbagemeldingen til Second Wave var ikke til at tage fejl af: Det er det bedste arrangement vi nogensinde har holdt!