Lyngby Hovedgade 10C
2800 Lyngby
CVR: 32263267
Professionel produktlancering: Folkevogn forever
Folkevognsforhandlere, nøglekunder og sælgere mødtes i københavnske Kedelsmedien og århusianske Turbinehallen til en produktpræsentation med bid i. Når nye erhvervsbiler kommer på markedet er forventningerne store. For erhvervskunder bruger deres biler på en helt anden måde end privatkunder, de bor stort set i dem! Der stilles store krav til indretning og pladsforhold, komfort i kabinen, sikkerhed for leveringstidspunkt og selvfølgelig holdbarhed og køreglæde.
Alle disse krav opfylder de to nye folkevogne, nemlig den nye VW Transporter og den nye VW Caddy. De to varevogne udgør en stor del af markedet, og netop derfor valgte Volkswagens danske erhvervsafdeling at sørge for en særlig produktlancering med hjælp fra Second Wave.
”Vi ønsker at få sat et solidt aftryk i markedet på en gang. Det er rent faktisk 87% af vores volumen, vi udskifter med den nye transporter og den nye Caddy, så den skal sidde lige i skabet”, fortæller direktør Ib Jakobsen, direktør for Volkswagens erhvervsbiler i Danmark.
Når man skal præsentere sine to nye vidunderbørn til forhandlerne og nøglekunder, handler det først og fremmest om at finde de rette lokaler; vi fandt københavnske Kedelsmedien og århusianske Turbinehallen de helt rette steder til hver at huse 300 gæster og ikke mindst masser af mad og musik.
Den vel nok Danmarks-kendte chilispiser Chili Klaus introducerede sine yderst stærke sager på scenen, og tv-kokken Claus Holm sørgede for lækker mad til alle gæsterne. Og hvem bedre til at levere soundtracket til et sådan product launch end Carpark North?
De efterfølgende evaluering viste stor tilfredshed med denne produktlancering, og 92 procent af gæsterne vil gerne inviteres en anden gang!
Vi takker for en fabelagtig opgave.