Lyngby Hovedgade 10C
2800 Lyngby
CVR: 32263267
En uforglemmelig udviklingstur
DLA Piper
“Flere medarbejdere har givet udtryk for, at dette var den bedste udviklingstur, vi har
gennemført.” – Michelle Thagaard Olesen, COO DLA Piper
Hotel Tylösand dannede de perfekte rammer for DLA Pipers inspirerende udviklingstur, hvor faglighed og fællesskab gik hånd i hånd. Second Wave skræddersyede en uforglemmelig oplevelse, der kombinerede bæredygtighed med faglig fordybelse og styrkede DLA Pipers interne sammenhold.
“Fra starten forstod Second Wave præcis, hvad vi ønskede, og kom efter et indledende møde hurtigt retur med to virkelig gode forslag, der passede til vores behov og ønsker.”
300 forventningsfulde DLA medarbejdere fra hele landet ankom til det ikoniske strandhotel, ejet af Per Gessle – tidligere Roxette, hvor de blev budt velkommen til en dag fyldt med spændende konferencer, fællesaktiviteter og kulinariske oplevelser. I pauserne var der forkælelse med snacks og fuld service, mens deltagerne kunne nyde de unikke kunstværker, der pryder hotellets smukke omgivelser.
Efter en indsigtsfuld konference kunne gæsterne slappe af i hotellets eksklusive spa, nyde stranden eller blot tage en pause i de inspirerende omgivelser. Aftenen blev en storslået oplevelse i Solgården, hvor Nødhjælpsorkestret satte gang i festen og afrundede dagen med et brag.
Dag to bød på morgensang med Ole Kibsgaard og Kaya Brüel, før emner som CSR og AI tog over. Efter frokost fulgte en række sjove og udfordrende aktiviteter som bla. rappelling, foilsurf, kunsttur, lerdueskydning og isbad med David Owe, der satte prikken over i’et på en uforglemmelig dag.
Aftenens store finale var et festfyrværkeri af underholdning. Pelle Peter Jencel sørgede for at varme publikum op, før Ida Laurberg, Andreas Odbjerg og Tobias Rahim løftede stemningen til nye højder. Da festen var på sit højeste, fortsatte Jencel som DJ, og dansegulvet kogte, indtil gæsterne havde danset sålerne af deres trætte sko.
Second Wave sikrede, at hver eneste detalje var gennemtænkt, og at DLA Pipers udviklingstur blev en uovertruffen succes, fyldt med både faglighed, fællesskab og underholdning i verdensklasse.