Ny brandidentitet
“Tak for hjælpen med DET HELE i går.
Det blev en helt fantastisk dag hvor det hele klappede.
I kan bare det der”
Peter Kaas Hammer
Adm. direktør Kemp & Lauritzen
Brand får nyt liv i rå rammer
Opgaven var simpel. ”I skal hjælpe os med skabe en dag der motiverer og inspirerer, således at vores ledende medarbejdere går derfra som brandambassadører”.
Da Kemp & Lauritzen besluttede sig for at omfavne en helt ny brandidentitet, var det Second Wave, der trådte til for at skabe en event der skulle overraske, motivere og imponere. I et ikonisk Pakhus i Nordhavn blev scenen sat til en dag, der ville ændre spillereglerne for Kemp & Lauritzen for altid.
Kreativ cementering af ny strategi
Efter en lækker Napas frokost med tilhørende drikke, snack og kaffe, bød Direktør Peter Kaas Hammer velkommen til dagens store begivenhed. Efter en spændende gennemgang af året 2023, fulgte et yderst interessant oplæg om tilblivelse og tankerne bag den nye brandidentitet.
Men højdepunktet for dagen kom, da K&L afslørede deres nye logo, farver og identitet. I et spektakulært øjeblik skiftede rummets lys farve i takt med, at tæppet faldt, musikken bragede ud af højtalerne og de nye biler og medarbejdere i det nye arbejdstøj trådte frem i lyset.
Medarbejderne var overvældede af både overraskelse og beundring, og kuglepenne blev hurtigt skiftet ud med kameraernes blitzlys og nysgerrige blikke.