140 års jubilæum
”Sikke en fest! Et helt igennem fantastisk og professionelt stykke arbejde. Det kommer vi til at tale om i mange år fremover.
Vi vidste I var de rette til opgaven”
Peter Kaas Hammer
CEO, Kemp & Lauritzen
Jubilæum
“Vi er pavestolte af vores 140-årige historie, og derfor ønsker
vi at gøre denne aften til endnu en milepæl i Kemp & Lauritzens imponerende historie,” lød ordene fra administrerende direktør Peter Kaas Hammer, da briefet blev præsenteret.
Næsten 2 års forberedelse kulminerede i juni 2022.
Målet var at kreere en unik markering af firmaets store 140-års jubilæum. Intet var overladt til tilfældighederne, og alle sejl
var sat til at skabe et varigt minde for dagen.
Historisk fejring med stil
Ved fejringen af Kemp & Lauritzens 140-års jubilæum blev der skabt en uforglemmelig aften for deres 2000 ansatte, hvor fokus var rettet på virksomhedens betydningsfulde historie og de mange fantastiske ansatte. Second Wave skabte en historisk “memory lane” som tog gæsterne med på en rejse med specialdesignede skilte, hvor gæsterne kunne læse om de historiske perioder.
Det hele ledte ind til selve festområdet som var dekoreret i bedste Kemp & Lauritzen med virksomhedens egne produkter som kunne genkendes fra deres daglige arbejde. Personalet havde til festens anledning taget humoristiske T-shirts på, som straks fik smilet frem hos alle. Selfie-spots, et imponerende velkomstområde med overdådige lysekroner og fortryllende dekorationer imponerede gæsterne.
Suveræn underholdning
Martin Brygmann og husorkestret indledte aftenens begivenheder med en spektakulær entré, der lagde fundamentet for en vidunderlig aften, efterfulgt af musikalsk underholdning og en optræden af den yderst underholdende John Mogensen, portrætteret af Rasmus Bjerg. Danmarks “kedeligste” orkester, TV2, brød de allerede høje forventninger med en energisk optræden, der fik alle de glade og tilfredse gæster til fylde til dansegulvet sammen med en af Københavns hotteste DJs og skabte en festlig stemning.
Firmafesten der huskes
En særlig video fra dagen blev produceret som et varigt minde fra denne uforglemmelige dag. Aftenen blev cementeret som endnu en milepæl i Kemp & Lauritzens omfattende historie, der gav anledning til videreudvikling og styrket sammenhold.